30.12.2013

Her er en liste over mine yay vs. nay's for vinteren!

Vi starter positivt ud med tre ting jeg kan lide ved vinteren. Jeg må indrømme at jeg har svært ved at finde positive ting, da jeg absolut ikke er et vintermenneske! Men de her tre ting elsker jeg!


STRIK
Store lækre striktrøjer og turtlenecks er et musthave gennem vinteren og jeg ELSKER det! Jeg har i skrivende stund min yndlings creme striktrøje på med en kæmpe turtleneck krave. Der er ikke noget bedre end en varm strik at putte i!

PUTTE
Apropos at putte, så er det svært at finde en ting, der er dejligere end at putte med sin søde kæreste, under dynen når det er koldt udenfor! Så kan man ligge og hygge med en god film, eller bare nyde hinanden ved at ligge og snakke. Åh, det er virkelig med på top 3 listen!




JULELYS
Nu er jeg ikke det store julemenneske og jeg glæder altid mest til at det er overstået. Familie, mad og glæde er det eneste positive. Det med gaver er fint nok, men det er dyrt og man går efterhånden mere op i de materielle ting end følelserne bag. NÅ, men hvis man ser bort fra det, så elsker jeg julelys. Jeg elsker, elsker, elsker når træer og huse er pyntet fint op med lys - det giver simpelthen den hyggeligste stemning <3

Nu til de ting jeg ikke kan lide..

MØRKE
 Det er mørkt når i vågner, det er mørkt når vi får fri fra skole igen og det er bare mørkt hele tiden. Jeg hader at gå ude når det er mørkt. Man falder over ting og cykler ned i huller, som er i vejen (ja, det er sket utallige gange...)

SNE
. Jeg kan kun finde én positiv ting ved sne, og det er at det forsvinder igen.. Det er pænt, jaja, men det er koldt, vådt, glat, sjasket og det gør alting helt ensfarvet... Jeg er virkelig en af dem som går i vinterhi når det første snefnug falder, og er man sammen med mig, jep så er der ikke andet end brok. Jeg kan virkelig. Ikke. Lide. Sne!

JULENS GODTER
Risengrød, jule stokke og varme drikke i form af varm kakao og te er ikke min kop te! (den skulle med :i) Jeg er ikke vild med ris eller smør og jeg kaster simpelthen op bare ved duften af kanel. Risengrød og mig er værste fjender! Candy canes er også så irriterende. De ser så fine ud og så smager de af permynte - som jeg ikke kan lide - og de bliver klistrede og fedter ens fingre til, mens ens hår klæber fast. ØV! Last but not least er der varm chokolade og te... Te er my least favorite drink ever. Jeg har aldrig kunne lide det og kommer heller aldrig til at ville drikke det. Varm vand med smag er ikke mig. Og varm chokolade.... Nej, man kan ikke drikke et krus uden at få vabler i munden af forbrændinger. Jeg holder mig bare til en god kop kaffe! 

Jeg håber ikke jeg har ødelagt jeres vinter humør (min er ikke eksisterende så der er ikke så meget at ødelægge..) Hvilke ting er jeres yndlings og mindst yndlings mht. vinteren? Smid en kommentar hvis I lyster!

/Mia

Ingen kommentarer: