26.12.2013

Jeg fik nogle rigtig dejlige julegaver og jeg havde den skønneste jul! For første gang, siden jeg kan huske, holdte min mor og far jul sammen og det var så hyggeligt! Min mor bor i Kolding og min far bor i Esbjerg, så vi mødtes på midten hos min søde Oldemor.

Jeg ønskede mig udelukkende penge, så det at jeg overhovedet har fået fysiske gaver, er vel egentlig bare heldigt. Jeg fik 2800 kroner og nedenstående ting


Af Michael fik jeg Endless Light stagen, som jeg viste i dette indlæg, og udover det fik jeg den smukke Normann Copenhagen Swing vase som jeg ønskede mig. Jeg var tæt på at græde da jeg åbnede pakken, så glad blev jeg! Jeg fik den i mellem størrelse og det er jeg rigtig glad for, da den ikke ser dum ud når den står alene. Det synes jeg de andre størrelser gør. Jeg regner med at smutte i Inspiration og købe de 2 andre til januar. Nu VIL jeg have den komplette samling.

Af min mormor, fik jeg penge og slik i denne fine æske. Jeg synes det er en super personlig måde at give penge på, og det er mere hyggeligt end den klassiske konvolut med et kort. Æsken er bare fra Tiger, så det behøves ikke være dyrt at give pæne gaver!

Af min veninde Amalie fik jeg disse ting fra H&M. Jeg fik også en ansigtsmaske men den har jeg brugt. De 2 øverste ting bytter jeg, da jeg ved med mig selv at jeg ikke får dem brugt. Neglelak fjerneren er rigtig god og fjerner neglelak super hurtigt + den dufter himmelsk så det er klart en bonus! Neglelakken er rigtig sød og hedder vist bare gold/white glitter. Den består af guld flager og en masse hvide "sand korn", så den ligner egentlig et rigtig fint sne landskab.


De sidste ting jeg fik, fik jeg af min oldemor. En virkelig lækker pude i det blødeste stof, samt et tyndt men varmt tæppe. Jeg har længe drømt om nogle pyntepuder i ko skind (eller i hvert fald noget som ligner) og hvad får jeg? Jeg har aldrig nogensinde nævnt det, men min oldemor kender mig simpelthen så godt. HVERT år ønsker jeg mig bare penge og HVERT år får jeg penge + en ting som jeg virkelig har ønsket mig, uden at vide det! Giver det mening? Måske ikke, men vi har bare en måde at forstå hinanden på og jeg elsker hende så højt!

Hvad er jeres yndlings julegave fra i år? Fik I hvad I ønskede jer?

/Mia

Ingen kommentarer: