05.12.2013



Jeg ved ikke med jer, men jeg elsker at se ferie billeder. Michael og jeg tog jo til Santorini, Grækenland i efterårsferien og jeg fik taget en masse billeder, som jeg gerne vil dele med jer. Det hele blev taget med en iPhone, så kvaliteten er ikke den bedste, men jeg ejer desværre ikke et fint spejlrefleks, øv øv.

Jeg har udvalgt nogle billeder, som jeg synes forklarer meget godt hvad vi lavede. Jeg vil ikke bombe jer med billeder, så håber dette er en passende mængde, og at I ikke bliver for trætte af at kigge på sol og varme!






Dette var udsigten fra vores terrasse. Vi boede i turistbyen Kamai, som er vel besøgt af millioner af turister årligt. Men vi var med det aller sidste fly der fløj til Kamai, så tror vi var 1000 turister på hele øen. Not even kidding you.
Hele øen er meget primitiv og Kamai er et godt eksempel. Se bare det overstående billede. Vi boede cirka 10 minutter fra stranden, men turen derhen var omgivet af øde omgivelser, hundredevis af katte (okay, lidt overdrevet måske, but you get the point) og massere af skrald. Lige ud for døren kunne vi kigge på en bondemand der havde massere af høns, så det klassiske hanegal kunne vi høre hver morgen. 



 Vi havde skyfri himmel 2 af dagene, ellers var der lidt plet skyer her og der. 1 af dagene oplevede vi massere af torden og regn, og sådan så det ud op til. Jeg synes simpelthen det var så fint når skyerne trillede over bjergene, at jeg skulle forevige det med mit kamera. Og nej, det er ikke et vulkanudbrud! - er det kun mig,  som synes det ligner det?


I Kamai, er hovedattraktionen deres strandpromenade. Jeg tror den er nogle kilometer lang og er fyldt med restauranter, barer, butikker, supermarkeder og små kiosker. Den er rigtig hyggelig at gå op og ned af og udsigten er så flot uanset hvor man kigger hen. Her er vi næsten for enden af strandpromenaden. Vi var så nysgerrige omkring den grotte man kan se på billedet, så vi smuttede hen på bjerget for at tjekke det ud.



Vi blev skuffede over grotten, da det viste sig bare at være et indhug i bjerget, nå. Men inde i indhugget var det sygeste ekko. Jeg har aldrig hørt noget lignende! Det lød som om vi stod omgivet af vand, fordi man kunne høre kæmpe bølger skylle op af siderne - det var ret cool.
På billedet er et fint overblik af promenaden. 



Dette billede viste jeg også for tre indlæg siden, men I skal ikke snydes for det igen. En af dagene var vi taget på en udflugt med Bravo Tours rundt omkring på øen. Vi startede med at se en 1100 år gammel kirke i Pyrgos, derefter smuttede vi til "den døde by", som lå i samme by. Der var et slemt jordskælv i 1956 som fuldstændig ødelagde øen, og det er den eneste by der ikke er blevet genopbygget efterfølgende - rigtig spændende oplevelse at få med. Derefter tog vi ind til, det som jeg vil kalde "hovedstaden", Fira, hvor vi fik en times tid til at gå rundt og shoppe og kigge på byens attraktioner. Til sidst tog vi til Oia (udtales "Ia") hvor vi kunne spise aftensmad og møde den velkendte solnedgang. Vi sad på en tagterrasse og spiste Moussaka og så solen gå ned. Rigtig romantisk og en dejlig måde at afslutte dagen på. Men som vores guide sagde "solen går sgu også ned i Danmark" så mere spændende var det åbenbart heller ikke..  
Nogle dage efter besluttede vi os at tage til Fira alene. Det var en rigtig god tur, men hold op hvor var det varmt. Det var næsten FOR varmt til at gå alt det vi gjorde. Jeg havde været "fornuftig" og taget helt hvidt og luftigt tøj på, imens Michael selvfølgelig skulle iklæde sig sort fra top til tå.. Hvad kan man så lære af det, skat?

I Fira, kan man tage en svævebanevogn ned til promenaden. Hele byen er bygget op af en klippe, så promenaden var meeeeget langt nede. Imens vi stod og ventede, blev der taget hyggelige fjollebilleder.


Promenaden var ikke noget at råbe hurra for, hold op hvor var den kedelig. Vi undersøgte om man kunne sejle til Oia, med en af de fine både, men sidste afgang var lige akkurat sejlet, øv. Så vi købte vand og en is, og besluttede os at spare €4 på Caple ride og €5 på at tage et æsel  og SELV gå op af "Donkey Road".. Det kom vi (læs: jeg) hurtigt til at fortryde..


Donkey Road er en meget, meget, meget, meget lang bakke bestående af cirka 600 trappe trin, med en afstand på en halv meter. Det går aldrig ligeud, men konstant op ad i store sving. Få mennesker vælger at gå da den anden mulighed er at blive trukket op af de mange trin på et æsel/muldyr. Jeg fik råbt "Animal abuser" en del gange og skældt forskellige mennesker ud (diskret) for deres behandling af dyrene. Jeg synes det er SÅ synd. De stakkels dyr står ude i sol, uden vand, mad mm. og trækker hundredevis af mennesker op og ned af den lange bakke hver eneste dag. Jeg er fandme ikke en fan, og hvis jeg kunne, havde jeg købt dem alle sammen og givet dem et fantastisk liv på en stor mark, hvor de bare kunne løbe frit hver dag. Det værste af det hele, er 2 ting; 1) at de mænd der ejer dem, pisker dem hvis de ikke går hurtigt nok. 2) at selvom der ikke er nogle kunder, bliver de tvunget til at gå op og ned, på trods af at der nok er 50 æsler både øverst og nederst på det bjerg. Som om de ikke har det hårdt nok ved at trække dovne folk og deres baggage op og ned af et bjerg! Årh, det bragte mit pis i kog og jeg ville ønske jeg ikke havde fået den oplevelse med - også selvom det selvfølgelig er vigtigt at vide hvad der sker i verdenen. Folk kan sagtens komme og sige at de har det godt, men det kan jeg simpelthen ikke tro på. Mit dyre hjerte er alt for stort til at tro på det. Bliver helt vred af at tænke på det.


Nå.. Den sidste dag tilbragte vi på stranden. Vi ville hellere opleve en masse ting, end at ligge og sole os, så vi var stadig dejligt blege, da vi skulle sole os. Sandet man går på er sorte lavasten, som kom af de vulkan udbrud der har været igennem tiden. De var ikke specielt rare at gå på, men så var det godt vi valgte en solseng tæt på vandet.


Det dejlige ved at der er en strandpromenade, er at der er fyldt med madsteder tæt på stranden. Vi nød en lækker pizza mens vi begravede os i solens stråler og afsluttede det hele med en dukkert. Sådan kunne jeg godt leve hver dag!


På vej tilbage til hotellet, blev vi mødt af en lille katte familie. På Santorini løber der frit katte og hunde rundt over alt. De alle er tamme og de ser ud til at leve godt! De er ikke udsultede eller beskidte - men friske og helt rene. Der var alt fra fritgående chihuahuaer og hyrdehunde til Golden Retrivers, og labradorer. Man kunne ikke lade være med at dele sin mad, når man sad udenfor og spiste og der kom en lille kattekilling og/eller hundehvalp hen og sagde hej. Jeg tror de dyr lever dejligt!

Come on, se dem lige, aaaaaw!



Den sidste oplevelse vi fik med, var at se solnedgangen, fra det bjerg vi kunne se fra vores terrasse.Det tog cirka en time at gå op ad, men det var en hyggelig tur, hvor vi kunne nyde hinandens selskab, se solnedgangen og få et stort overblik over Kamai. Den bedste måde at slutte vores fantastiske tur på.


Præcis 808 iPhone billeder senere, sad vi i flyet på vej hjem. (Snappen blev taget inden vi var i luften, bare rolig!)

Jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre tur overhovedet. Selvom hotellet virkelig ikke var det bedste, var det så skønt bare at kunne bruge tiden sammen og samtidig få en masse oplevelser med i rygsækken. 

Jeg håber ikke det var for meget læsestof, sådan en torsdag middag. Senere kommer jeg med eBay tips til pels jakker - stay tuned.

/Mia

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Er glad for at du også er imod at æsler/heste skal gå dagen lang uden vand og transportere turister!
var det første gang i var på ferie sammen? :)

Unknown sagde ...

Det er så forfærdeligt, jo! Men ja, det er det :-)